![]() |
FAQ (frequently asked questions) eller på dansk: ofte stillede spørgsmål. Dette kan hjælpe nybegyndere m.v. til at komme hurtigere ind i vor ærværdige klubs procedurer. |
![]() |
Hvornår blev De Hanegale/Tirsdagspigernes Venner dannet? De Hanegale er grundlagt den 4. maj 1993, som den første organiserede klub i klubben. |
Hvad er baggrunden for dannelsen af De Hanegale/Tirsdagspigernes Venner? |
Hvem af Tirsdagspigerne er vi venner med? I sin tid var der i klubben 3 tirsdagspigeklubber – de der kom tidligt, de der kom midt på dagen og de der kom til sidst. Vi har altid fastholdt, at vi mest er venner med de flinkeste, bedste, kønneste, rareste og de, der kommer. |
Hvordan bliver ledelsen valgt? Ledelsen bliver ikke valgt ved en demokratisk afstemning, idet klubben kun består af få medlemmer, der alle bedst er tjente med den ledelse de nu engang har fået for mange år siden. |
Består Ledelsen af de klogeste hoveder? Ja, nu er klogskab jo et meget differentieret begreb med mange facetter og nuancer – og hvilken slags klogskab er det konkret, der spørges om? Set i det bredeste perspektiv kan Ledelsen i alle fald ikke betegnes som dumme. Såfremt svaret ikke er dækkende, må der spørges igen og mere præcist. |
Hvordan tilmelder jeg til lørdagens samling? Du tilmelder dig i Golfbox senest kl. 6:59 torsdagens før. Vi har tiderne 7:07 - 7:52 og du skal "fylde op" fra 7:07 og fremad. Dvs. såfremt alle tider 7:07 er reserveret vælger du næste ledige tid eks. 7:15 |
Hvornår møder man? Man møder altid senest præcis kl. 6.45. Klokken er 6.45, når uret i hul 19 viser 6.45 (hvis der ellers er et ur) eller når præsidenten siger, at klokken er 6:45. I præsidentens fravær kan vicepræsidenten eller web-masteren erklære klokken for 6.45. |
Kan vi godt begynde at spille matcher i De Hanegale inden åbningsmatchen Ja, når det er muligt at spille til sommergreens kan vi åbne sæsonen. Dog først efter Ledelsens indkaldelse til sæsonåbning, idet køkkenet også skal være tilgængeligt. |
Hvordan melder jeg afbud til en lørdags match? Ledelsen har accepteret, at afbud kan være nødvendig i ganske særlige situationer af personlige, familiære eller arbejdsmæssige årsager. Er du - grundet en af førnævnte årsager, og det er efter torsdag kl. 6:59 - nødsaget til at melde afbud, skal du kontakte en fra Ledelsen, og du må påregne af skulle betale bøde på k.r 50,- |
Hvordan skal jeg betale en bøde? En bøde skal betales med glæde og i respekt, idet en bøde kun udstedes, når man ikke er mødt frem til en match uden at have meldt afbud. Ledelsen anser det for pinligt, såfremt man på en eller anden måde forsøger at snyde for betalingen. |
Har klubben en dresscode? Ja. |
Hvilket tøj skal jeg tage på? Klubben har for at modvirke mobning af personer med grimmere tøj fået syet diverse påklædningsgenstande, som skal anvendes således, at mindst 2 af klubbens beklædningsgenstande anvendes. Alternativt kan anvendes én del, såfremt den anden del opbevares i bag'en. |
Hvordan hilser man på hinanden? Hver lørdag morgen hilser man høfligt på alle, hvilket sker med højre hånd venligt fremstrakt mod den, man vil hilse på. Venstre hånd holdes ned langs siden og bestemt aldrig i lommebillardet. Nye aspiranter bør de første gange sige deres navn, så vi ældre, erfarne og klogere spillere kan lære deres navne at kende. |
Må jeg invitere en gæst med? Der må gerne inviteres en eller evt. flere gæster med, hvilket gøres ved at kontakte kontoret i RSG og få gæsten skrevet på en af de faste Hanegale tider. |
Kan man melde sig ud af morgengolfklubben De Hanegale? Ja, det kan man. Det eneste, som man forlanger, er, at man åbent og ærligt melder ud til ledelsen, at man ikke længere er interesseret i at stå på listen. Tidligere har vi haft flere tilfælde, hvor tidligere velestimerede medlemmer bare lusker bort uden at sige noget, ligesom de heller ikke har villet betale pålignede bøder, når de ikke er mødt op. Det synes vi ikke hører til god golf etik. |
Har klubben golfetiske værdier? Ja, bestemt. Klubben gør sit til, at medlemmer og især aspiranter og elever sætter de golfetiske regler højt. Således respekteres honnørrettighederne, medmindre honnøren også er ansvarlig for at notere på scorekortet. Under putning trædes der ikke på andre medspilleres puttelinier, men man går bevidst helt uden om – måske med en lille undtagelse omkring meget korte puts, hvor der kan skræves sikkert over uden at genere efterfølgende puts.. Den, der putter ud først, tager straks flaget og er parat til at genplacere dette, når sidste mand har puttet ud. |
Har klubben andre etiske regler? Ja, bestemt. Klubben gør også sit til, at såvel medlemmer som aspiranter og elever opfører sig med passende pli. F.eks. spiser eller drikker man ikke indendørs med hue eller cap på. Endvidere forudsættes det, at man har vasket sine hænder, såfremt man tager lidt fra en medspillers(se murerens) tallerken med pomfritter. Dette gælder også, selvom du sidst kun har kastet dit vand. |
Er det altid præsidenten, vicepræsidenten eller webmaster, der skal stå for det organisatoriske ved lørdagens matcher? Ja, dette er nu engang faldet i deres lod, men såfremt ingen af de bemeldte herrer er til stede, må andre gerne prøve, hvordan det er at stå med de gyldne kæder og det dermed forbundne ansvar – herunder også svare mureren igen på næsvise eller endog dumme spørgsmål. |
Hvordan trækkes der lod om spillerækkefølge? Præsidenten eller i hans fravær et andet, respektabelt og ædru medlem af ledelsen eller ved Ledelsens fravær et almindeligt medlem blander et antal kort svarende til antallet af fremmødte. Der spilles fortrinsvis ud i 4-bolde, således at esser spiller ud først, derefter konger osv. På grund af sygdom i nærmeste familie eller anden absolut væsentlig grund kan man overfor Ledelsen erklære, at man meget gerne vil trække et es eller et andet tidligt kort. Hvis man er heldig og i øvrigt høflig og velopdragen kan man i så fald være heldig at trække en tidlig start - også kaldet en "syg moster". |
Hvordan udfylder jeg et scorekort? Scoren opgøres for hver spiller med scoren for ”ud” (første 9 huller)og til højre herfor scoren for ”ind” (sidste 9 huller) og igen til højre herfor den samlede score. Den anførte score er fratrukket spillerens slag for hhv. ud og ind. Se her eksempel på korrekt udfyldt scorekort. |
Hvem skal føre scorekortet? Den spiller, der laver højeste score på hul 1 skal føre scorekortet for hele bolden. Er stillingen lige afgøres pligten til at føre scorekortet på 2. hul og evt. efterfølgende. Ved enhver tvivl afgøres sådanne af Ledelsen. |
Hvorfor har man kun max 22 slag fra tee 58 og 24 fra tee 63? Begrundelsen er, at morgengolfklubben ikke skal være hindring/stopbold for eventuelle greenfee gæster. Ved klubbens opstart kunne gæster tee´ ud fra kl. 8.00. Altså forventer man, at morgenklubben med de dertil passende hcp.indeks spiller hurtigt af sted over stepperne, hvilket også mange gange er bevist tydeligt overfor Lørdagskyllingerne. |
Hvorpå baseres klubbens økonomi? Der betales ikke kontingent, men der opkræves en matchfee på 80 kr., der dækker morgenmaden og præmier samt, når der er flere end 12 deltagere, et mindre overskud – dog stærkt afhængigt af, hvem der har købt ind til morgenmaden. Medlemmer, der udebliver uden afbud, opkræves det samme beløb – eventuelt via klubbens autoriserede inkassator. Hertil kommer et ikke helt ubetydeligt beløb fra tipskuponen. Se mere under punktet: Hvorfor er der indført en tipskupon lørdag morgen? |
Har klubben nogen sponsor? Både ja og nej. Sir Richard Odgaard har tidligere sponseret nogle klædningsstykker, som han altså har betalt for. Tøjmodel 2012 var delvist sponseret af Fich-Olsen & Partners, Faxe Kondi v/Ole Bols, Nordic Marine Oil v/Steen Møller og Shell Himmerland. Denne model er 2015 afløst af polo, bukser, windbreaker og regnjakke uden reklamer- (se oversigt over klubbens tøj). Metal-Works v/ Thorstein Dam har de seneste år været en flot boldsponsor, hvilket har betydet en del for årets økonomiske resultat. Nuværende stolte boldsponsor: Dansk Stålkonstruktion V/Steen Chemnitz. |
Hvad går klubbens penge til? Udover til almindelig vellevned for ledelsen afholder klubben udgifter til projekter for moderklubben og banens vedligeholdelse og udvikling. F.eks. afstandsmarkeringer og diverse broprojekter, hvor vores lille klub åbenbart er alene om at trække læsset. Desuden sætter vi stor pris på, at alle er velklædte, så for at det ikke skal udvikle sig til et større moderace, indkøber klubben efter behov præsentabelt klubtøj. Se evt. mere under punktet: Hvilket tøj skal jeg tage på? |
Er vi så gode, som vi selv synes? Ja, det er vi bestemt. Udover fremragende golf går vi også aktivt ind i udviklingen af banen og normalt har vi mindst 2 medlemmer i hovedklubbens bestyrelse (p.t. 3). Desuden har vi til dato lavet 6 broer (2 over åen ved Hul 9, Memorial Bridge over åen ved Hul 18 og Meilvangs Bro over åen ved Hul 4, Femeren og Hanebroen ved hul 11) samt bekostet og vedligeholdt afstandsmarkeringer på hele banen. |
Hvorfor er der indført en tipskupon lørdag morgen? |
Hvad koster det at tippe? |
Er det nu nok med de 100 kr? |
Hvordan udfyldes tipskuponen? |
Hvem vinder tipskuponen? |
Hvad er fonden? |
Hvem styrer ”Fonden”? |
Hvem laver morgenmaden? |
Hvad skal morgenmaden bestå af? |
Hvad skal der serveres som morgenmad? |
Er der nogen hjælp til ikke øvede morgenmadsproducenter? |
Må jeg tage min mor med i køkkenet? |
Hvad nu, hvis jeg har vundet retten til at lave morgenmaden, men ikke kan? |
Hvem rydder op i Hul 19 og køkkenet? |
Må en morgensmadsproducent godt stå udenfor og ryge inden morgenmaden? Under forudsætning af, at alt er på plads og i orden, herunder borddækning, mælk, juice m.v. er sat frem på bordene, kaffe er produceret og anretterbordet ordnet til de varme retter og pålæg samt brød og smør, vil det for Ledelsen være helt i orden, at en sådan person får sig en smøg. I modsat fald vil det blive karakteriseret som aldeles utilbørlig opførsel. |
Må jeg sige noget? |
Må jeg stille forslag? |
Hvordan kommer man ”frem” på listen? |
Må jeg bruge min mobiltelefon (Smartphones etc.) ved morgenbordet? |
Kan jeg også spille i Lørdagskyllingerne? |
Hvorfor er man så onde imod Lørdagskyllingerne? |
Hvorfor får vi aldrig svar på vores skrivelser til Lørdagskyllingerne? |
Er det korrekt at de to dårligst placerede ved sæsonen afslutning rykkes ned til Lørdagskyllingerne? |
Hvordan spilles "Det retfærdige Øl spil" ? |